Københavns cykelkultur er i rampelyset
Verden har fokus på Københavns cykelkultur, som betragtes for at være forbillede for mange internationale storbyer.
Cyklisterne er så fremtrædende i København, at de faktisk har pladsproblemer, – men det er et problem, som vi er stolte over. Antallet af cyklister er vokset stødt de sidste mange år, og det skyldes de gode cykelforhold i byen. – Det er nemt, hurtigt og billigt at komme frem på cyklen, og derfor er antallet vokset voldsomt den senere tid. De fleste storbyer kan kun drømme om sådanne problemer, hvorfor de nu har rettet deres fokus mod København.
Selv CNN-værten Richard Quest har været på besøg i København for at filme Københavnernes cykelkultur.
Quest udtalte: ”Everyone knows that Copenhagen is a cool place to be”, men begejstringen stoppede ikke der. I maj måned (2011) filmede CNN København som en ”Future City”.
Copenhagenization
Copenhagenization er et koncept inden for byplanlægning og design, som er relateret til implementeringen af bedre fodgænger- og cyklist-forhold i storbyerne.
Copenhagenization fokuserer på, at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere for dermed at fremme bylivet, de naturlige omgivelser, sundhed og motion hos befolkningen samt herlighedsværdien i byen.
Udtrykkets oprindelse menes at stamme fra den danske by-designer Jan Gehl, der har været medvirkende til at sprede og implementere budskabet. I mere end 40 år, har Jan Gehl systematisk studeret offentlige rum, med udgangspunkt i Strøget, for at finde ud af hvordan de i virkelighed fungerer. Gehl har konsulteret storbyer, som London, New York og Melbourne i hvordan man kan forbedre livskvaliteten i storbyen, – med andre ord at ”Copenhagenize” storbyen.
Udtrykket blev alment kendt i Australien, da det blev brugt i Melbournes byråds-diskussioner, i forbindelse med, hvordan man skulle kreere en cykel-venlig infrastruktur i byen.
By-konsulenten og journalisten Mikael Colville-Andersen populariserede udtrykket, uafhængigt af Gehl, og spredte budskabet til et bredere publikum i starten af 2007 med bloggen copenhagenize.com. Bloggen fremhæver, hvordan cyklen kan være et vigtigt redskab i forbindelse med skabelsen af en bedre bykultur. Det populære udtryk har siden spredt sig globalt, og benyttes flittigt i udviklingen og forbedringen af bylivet rundt omkring i verden. Copenhagenize-bloggen har inspireret mange andre bloggere i byer som Hamborg, München, Amsterdam og Lissabon, som nu har oprettet deres egne blogs med fokus på at forbedre vilkårene i deres egne storbyer.
Cyklistforbundet introducerer ny webportal
Grundet den store internationale opmærksomhed på København, som cyklernes forgangsland, har Cyklistforbundet netop lanceret en webportal for dansk cykelturisme: www.cyclistic.dk
loading...

Bliver sgu lidt stolt af at være dansker, når jeg læser sådan en artikel. Det er da dejligt, at mange af verdens storbyer ser mod København, når du skal indrette deres byer … Det er da god PR