Fränk Schleck ude af årets Tour


I går den 17. juli 2012 blev Fränk Schleck bandlyst fra årets Tour de France. Det ulovlige stof xipamid blev fundet i hans urinprøve; Frank erkender sig uskyldig og mener, han er blevet anonymt forgiftet.

Fränk Schleck - Doping skandale 2012

Kilde: By wfbakker2 via Flickr

Ingen Tour uden en dopingskandale

Fränk Schleck havde haft en dejlig dag den 17. juli 2012. Han var sammen med familien og lå og fik massage, da en dame pludselig kommer ind og fortæller, at hans dopingprøve fra den 14. juli er unormal, og man har fundet det ulovlige stof xipamid i hans urinprøve. Fränk Schleck bliver øjeblikkeligt bandlyst fra Touren og går den 18. juli på tv og fortæller, at han under ingen omstændigheder har dopet sig. Han erkender sig uskyldig og forlanger, at der bliver taget en B-prøve, som verden nu venter på resultatet fra. Han udtaler, at hvis prøven viser sig at være positiv, er han uden tvivl blevet anonymt forgiftet.

Nyheden ramte verden som chokbølger, for ingen havde regnet med, at Fränk Schleck kunne finde på at bruge doping. Også holdryttere, sportsdirektøren for RadioShack – Nissan, vores egen Chris Anker Sørensen og Bjarne Riis er uforstående over for anklagen. Riis udtaler til TV 2: ”Det er trist for cykelsporten og selvfølgelig også trist for Frank.”

Hvad er xipamid?

Xipamid er et stof, der findes i flere lægepræparater og bruges hovedsageligt til personer med forhøjet blodtryk. Xipamid er ikke direkte præstationsfremmende, men er et vanddrivende middel, der i sportslige sammenhænge kan bruges til at komme ned i vægt. Ved indtagelse af xipamid udskiller kroppen mere vand end normalt, og derfor kan stoffet bruges som sløringsmiddel for andre stoffer. Det er dog ikke muligt at sløre EPO ved indtagelse af xipamid, men visse andre former for dopingstoffer kan ikke ses i urinen, når xipamid er tilstede.

Er Fränk Schleck skyldig i dopinganklagen?

Selv erkender Fränk Schleck sig uskyldig, men hvad er sandsynligheden for, at han er det?
Stoffet xipamid kan også bruges i fremstillingen af fx kød og kylling for at fremme væksten i kødet, så der er en lille sandsynlighed for, at stoffet er i urinen, hvis man har indtaget kød, der har været fremmet med xipamid. Flere eksperter vurderer dog, at den sandsynlighed er meget lille.

En anden mulighed er, som Fränk Schleck selv hævder, at han er blevet anonymt forgiftet, hvis også B-prøven viser sig at være positiv, og det kan der selvfølgelig være en risiko for.

Men nu taler vi Tour de France, hvor doping har været en meget udbredt måde at fremme præstationen på, og hvor flere store sportsnavne år efter år er blevet kendt skyldige i at indtage præstationsfremmede stoffer, så det virker en smule søgt, at den succesfulde rytter fra Luxembourg skulle være uskyldig og ligefrem offer for anonym forgiftning.

Har Fränk Schleck indtaget xipamid?

18. juli 2012 @ 19:56

Se resultater

Loading ... Loading ...
GD Star Rating
loading...
Fränk Schleck ude af årets Tour, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

Relaterede artikler




Om Christiane

Elsker Tour de France og at cykle gennem Fælledparken i snevejr, mens solen står op, på min hvide Raleigh Tourist de Luxe med Neelix, Miles Davis, Quincy Jones, Billie Holiday, dance eller klassisk i høretelefonerne. Men frem for alt elsker jeg tekst. Jeg ejer og driver A1korrektur, hvor jeg sammen med 3 dygtige tekstentusiaster skriver tekster til virksomheder, redigerer tekster for offentlige instanser og læser korrektur på magasiner ... Følg mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>