Tour de Frances historie

---

Da Tour de France første gang blev afholdt i 1903, var det ikke med en forventning om, at løbet  skulle gå hen og blive det mest prestigefyldte cykelløb og verdens tredjestørste tilbagevendende sportsbegivenhed efter OL og VM i fodbold.

Le Tour de France – historien bag Touren

I 2013 vil det være 110 år siden, at Tour de France blev afholdt for første gang, men da der ikke blev kørt under Første og Anden Verdenskrig, bliver 2013 året for Tour nr. 100. Derfor kigger vi her tilbage på Tour de Frances historie og besvarer spørgsmålene: Hvorfor er den gule trøje egentlig gul, og hvorfor har sprintertrøjen været rød? Hvornår indtraf delkonkurrencerne i løbet, hvem stod bag den mindste vindermargin nogensinde, og hvad betyder grønne kasketter?

I New York Times forekommer udtalelser lydende på, at Tour de France svarer til at løbe en marathon tre dage om ugen i tre på hinanden følgende uger, eller bestige Mount Everest tre gange, hvis man akkumulerer de mange kilometer, rytterne ’klatrer’ i bjergene. Slutteligt konkluderer avisen, at Tour de France synes det mest psykologisk krævende af alle sports-begivenheder.

Tour de France opstår

Henri Desgrange, Tour de Frances første løbsarrangør, var redaktør på den franske avis, L’Auto (i dag L’Equipe), og hertil en habil cykelrytter. Han tog initiativ til at arrangere et cykelløb, der afstedkom som for at imødegå en krise på avisen og foreslået af en medarbejder, Géo Lefévre. Desgrange svarede på medarbejderens forslag:

”If I understand you right, petit Géo, what you are proposing is a Tour de France (i betydningen, Frankrig Rundt, red.)”.

Hermed opstod verdens hårdeste cykelløb.

I 1903 afholdtes derfor det første Tour de France, der adskiller sig markant fra Touren i dag. Distancen var på 2428 km mod i dag ca. 3200 km, mens vindertiden dengang var på knap 95 timer, mens den i dag er få timer kortere. Det vidner om en markant udvikling, hvilket afspejler sig i gennemsnitshastighederne, der i 1903 var på 25,7 km/t mod 39,6 km/t i 2010. Allerede her ses, hvordan Tour de France har udviklet sig mod en mere kompetencekrævende sport.

I 1903 deltog kun 21 ryttere mod de 198 i 2012. Rytterne kørte både dag og nat, og vinderen blev, som i dag, fundet vha. et klassement determineret af den brugte tid. Det tog et afbræk i 1905-1912, hvor man indførte et pointsystem, hvor den første rytter modtog ét point, nummer 2 modtog to point og så fremdeles. Den vindende rytter havde færrest point. Denne tanke førte til, at efter indtræden af det almindelige tidssystem i 1913, blev de vindende ryttere belønnet med bonussekunder, så der således var en yderligere gulerod ved at vinde etapen. Dette blev afskaffet i 2009.

De første mange løb af Tour de France blev kørt med landshold, således hver enkelt rytter repræsenterede sit land og ikke som i dag og siden 1962, hvor de repræsenterer et firmahold med sponsorerer. I starten skulle hver enkelt rytter betale 20 franc for at deltage og modtog ingen lønninger. Dette afholdte en stor skare af ryttere fra at deltage, hvorfor Desgrange indførte et dagligt tilskud, som skulle kompensere for den løn, de deltagende normalt ville kunne tjene på en fabrik. Han indførte desuden større pengepræmier til vinderne, der svarede til seks gange den gennemsnitlige fabriksløn på et år. Dette gjorde Tour de France yderst attraktiv og medførte en stor stigning i deltagende.

Tour de Frances udvikling

Med et attraktivt setup og en stigning i de deltagende ryttere, så Tour de France ud til at blive en succes. Sponsorer begyndte at se lyset, og sporten opnåede interesse fra befolkningen. Reglerne for Tour de France udviklede sig markant. Fra at kun måtte bruge én cykel i hele løbet og med flere etaper i løbet af dagen, indførtes de første Tour-biler i 1930, der skulle assistere rytterne i løbet. I kraft af udviklingen i sponsorater og skiftet over til firmahold, førte det til, at det kendte optog med reklamer gik forud for hver etape. Det var med til at fremme udbyttet for tilskuerne og tiltrak desuden flere sponsorerer, eftersom de så en gylden mulighed for markedsføring.

Indtil 1925 kørte rytterne godt nok i hold, men de måtte ikke hjælpe hinanden. Desgrange ønskede at betragte Tour de France som en konkurrence for individualister, men skiftede markant mening i 1927-1929, hvor løbet blev afholdt som én stor holdtidskørsel. Ingen af de ekstremer fungerede, og herefter opstod den form, vi kender i dag.

Fra begyndelsen i 1903 sluttede løbet i Paris, men kun siden 1975 er det sluttet på Champs-Élysées. Indtil langt op i 1900-tallet foregik løbet inden for Frankrigs grænser, som et ”Frankrig Rundt”– i dag afholdes løbet også i landene omkring Frankrig.

Den gule trøje og de forskellige delkonkurrencer

I 1919 kom L’Auto på den idé, at den førende rytter nemmere skulle kunne genkendes. Derfor indførte de den gule førertrøje (Maillot Jaune). Den gule farve faldt dem naturlig, da avisen var trykt på gult papir, og eftersom de var storsponsor, fik førertrøjen den markante farve.

Med inspiration fra pointsystemet i perioden 1905-1912 indførte man på Tour de Frances 50 års jubilæum i 1953 sprinterkonkurrencen, som en delkonkurrence i løbets overordnede klassement. Det gav sprinterne en mulighed for at vinde hyldest, da de ellers ikke kunne kæmpe med om den samlede sejr. Farven, grøn, afstedkom som følge af sponsoren, Belle Jardinier, der solgte haveredskaber, hvorfor symbolikken faldt på det grønne. Alligevel skiftede trøjen farve til rød i 1968, da en ny sponsor krævede dette. Dog gjaldt skiftet kun dette år, og siden da har trøjen været grøn. Den tyske sprinter, Erik Zabel, betragtes som værende den største sprinterkonge i Tour de Frances historie.

Allerede i 1905 indførte Desgrange bjergene som en naturlig del af ruten, og det afstedkom i 1934, at bjergkonkurrencen blev indført. Det baserede sig på samme pointsystem som sprinterkonkurrencen, mens den prikkede trøje først blev indført i 1975. Igen er trøjens udseende afstedkommet af en sponsors krav. Denne gang var det chokoladefabrikanten, Poulain, hvis indpakning var hvid med røde prikker, der derfor smittede af på trøjens udseende.

Et slutteligt større element i Tour de Frances delkonkurrencer er ungdomskonkurrencen. Den fremkom i 1975 som startskuddet til at fremme ungdoms-talenter. Det er et sideløbende klassement for ryttere under 25 år, og fik den hvide trøje som kendetegn. Den hvide trøje blev fjernet undervejs, men blev genintroduceret i år 2000. Den havde dog inden 1975 haft en anden betydning, da den var båret af den rytter, der var førende i det kombinerede klassement. Det kombinerede klassement var gældende i 1968-1974, hvor den bærende rytter skulle være bedst placeret i både sprinter-, bjerg- og klassementskonkurrencen.

Tour de France rummer desuden angrebskonkurrencen, der profileres med et rødt rygnummer og titlen som den mest angrebsivrige rytter udpeget af en jury. Siden Tour de Frances start i 1903 har der desuden været en holdkonkurrence, hvor de tre bedste ryttere fra hvert hold på hver etape bidrager til en samlet tid, der indgår i holdklassementet.

Der er ligeledes to tidligere elementer, der er udgået af konkurrencen i dag. Den røde trøje blev i 1984-1989 givet til den rytter, der skaffede flest point i de indlagte spurte, mens der ligeledes indtil 1988 var en hold-sprinterkonkurrence, hvor de tre bedste rytter på hver etapes spurter indgik i et klassement. Her kørte det førende hold med grønne kasketter.

Ridser i lakken

Tour de France virker udadtil som en fantastisk sport. Det kan ej heller benægtes, men der forefindes dog ridser i lakken, der forvrænger billedet en smule. Doping har i realiteten været herskende siden 1903, hvor det bestod mest af alkohol eller æter til at dulme smerterne. Teknologien har udviklet sig markant siden, og siden da har narkotika, EPO og andre former for præstationsfremmende midler været i brug.  Et eksempel er Alberto Contadors dom for brug af clenbuterol – dog i meget små mængder – Samt Andy Schleck, der blev taget for doping i år.

Tour de France video (2011) – Alberto Contador angriber

Selvom Tour de France er en smuk sport, så cykler deltagerne med hastigheder, der kan slå ihjel. I 1995 døde Fabio Casartelli, da han styrtede med 88 km/t. En forfærdelig episode, der satte medierne på enden. Tour de France har oplevet fire dødsfald, der underbygger det ekstreme element i sporten.

På trods af disse hændelser, så fascinerer Tour de France hver og en sportsinteresseret. At se de lidende bjergrytterne ”klatre” op af Alp D’Huez er en synd, der fænger. Når dette ses i relief med den danske deltagelse, der historisk har klaret sig fornuftigt, skabes en euforisk stemning om sporten.

Det danske islæt

Danskere har på trods af landets størrelse gjort sig godt i den prestigefyldte konkurrence. Pr. 2011 har 38 danskere stillet op til 118 starter på første etape, hvoraf de første var i 1958 med Eluf Dalgaard og Hans E. Andersen. Jesper Skibby har stillet op flest gange – i alt 11 –, mens den første etapesejr tilfaldt Mogens Frey i 1970. Siden da har navne som Kim Andersen, Bo Hamburger, Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Michael Rasmussen været markante danske navne, hvor Bjarne Riis vandt løbet i 1996. Danske ryttere har i alt vundet 18 etaper, men desuden også gjort sig mindre heldigt bemærket ved dopingsager i relation til Bjarne Riis og Michael Rasmussen.

Hvor står vi i dag, og hvor skal vi hen?

Tour de France har aldrig været hårdere og tættere. Den mindste vindermargin var 8 sekunder i 1989, hvor Greg LeMond vandt foran Laurent Fignon.

I dag er vindermarginerne stadigvæk meget små, eksemplificeret ved Carlos Sastres smalle sejr på 58 sekunder i 2008. Man ser ofte, at enkeltstarten er afgørende efter de hårde bjergetaper, der dermed fordrer en alsidig kunnen hos den vindende rytter.

Eftersom Tour de France næste år fejrer Tour nr. 100, og at der på løbets 50 års jubilæum blev præsenteret en ny konkurrence, sprinterkonkurrencen, er det spændende at se, om der næste år bliver præsenteret noget signifikant nyt til den fantastiske, psykologiske og ikke mindst umenneskeligt hårde sport.

Anden interessant viden om Tour de France

Læs også om hvordan interessen for Tour de France har udviklet sig siden 2005. Eller besøg Tourens officielle hjemmeside.

Tour de Frances historie, 10.0 out of 10 based on 4 ratings

Relaterede artikler

• 100 facts om Tour de France
• For Sørensen da! Rolf indrømmer doping
• Tour de France nr. 100 – Den officielle trailer
• Tour de France vindere
• Rolf Er Ren-App til iPhone
• Tour de France-ruten 2013
• Lance Armstrong: ”Kan man kastrere en tyr?”
• Lance Armstrong og Tour de France, krydret med doping
• Endnu en dopingskandale: Hamilton beskylder Riis for systematisk doping
• Lance Armstrong opgiver kampen og mister sine 7 Tour de France-sejre

---